Noget af det der har gjort at jeg har fået overskud til at dyrke nye (og gamle) venskaber igen - ud over at mine børn er blevet større - er at jeg slettede en masse sociale medier som fx facebook. Det var som om de parasociale relationer jeg havde derinde med folk jeg engang havde noget med at gøre slugte min energi. Da jeg så lagde dem væk kom den igen.

Det er ikke den samme slags venskaber som de helt tætte relationer man danner når man er teenager eller barn eller går på en uddannelse sammen, men derfor kan de jo stadig være givende.

Det vigtigste er nok at jeg også er begyndt at tage initiativ til ting - invitere til ting, sørge for datoer i kalenderen, etc.

Jeg har samlet mine venner sammen gennem forskellige perioder. For tiden er jeg ret isoleret grundet barn med funktionsnedsættelse og begrænset skolegang, men holder kontakten gennem telefon og beskedtråde. Der er dog også mange, som er faldet fra grundet tilværelsens omskiftelighed. Nogle gange kan man dog genoplive dem ved at række ud.

Jeg er 40 og har én eneste ven, som jeg har kendt i 20+ år. Jeg tvivler lidt på at jeg nogensinde får andre venner. Mange siger at man bare skal starte til en hobby, så man møder andre, jeg kan bare ikke rigtig komme i tanke om noget som jeg gider.

Da jeg var teenager på det vilde nye internet fik jeg så mange online venner gennem IRC og diverse spil. Men med tiden syntes jeg det er blevet meget sværere at møde folk på den måde. Om det er mig eller online verden der har ændret sig ved jeg ikke.

när man blir äldre och fastnar i rutiner så träffar man sällan nya människor och då är det svårt att komma folk nära. när man är ung är allt nytt och man knyter band genom att dela nya upplevelser. den enda nära vän jag fått efter 30 träffande jag precis efter att jag blev av med mitt jobb, så alla rutiner bara försvann och varje dag var någonting nytt. jag tror det hjälpte.

Jeg har selv mærket at nogle af mine bekendtskaber har lidt andre prioriteter end mig. De bliver godt, får børn og ender med ikke at have samme tid til gamle venner (intet ondt ment). Jeg kommer selv fra en opvækst som gør at jeg ikke har lyst til at danne familie. Det betyder at mine venner og bekendtskaber er meget mere værdifulde for mig, da jeg ikke får den naturlige influx af bekendtskaber som familiedannelsen bringer med sig. Og i og med at jeg har passeret de 30, så bliver der sværere at holde fast i de gamle når de bliver mere optaget.

Det jeg gjorde for at prøve at løse det var at prøve nye oplevelser. Tage på et lille eventyr og se hvad jeg mødte. I slut tyverne besluttede jeg mig fx for at tage til en techno festival alene. Ingen af mine venner dengang var interesseret i techno, men det har altid været noget jeg syntes, men tig ikke afsted før da jeg ikke havde nogle at tage afsted med. Men på festivallen har jeg fået nogle fantastiske oplevelser og lært nye mennesker at kende. Det er nu blevet en fast del af min sommer at tage ned til festivallen og ellers mødes når muligheden byder sig på andre tider af året. Nogle af dem jeg vibede bedst med var andre der også havde valgt ikke at have børn.

Så mit råd er at finde noget du godt kunne tænke dig at opleve og så prøve at se om du kan finde et fællesskab af folk der også tager alene afsted. Sådan et fællesskab kan hjælpe med at møde nye mennesker som også er i samme situation som dig og åben for at skabe nye venskaber (og de tager ikke bare hjem med fruen og snakker om hvor fed en tur det var samtidig med at de glemmer alle de nye bekendtskaber de har fået ;) ). Jeg har sågar mødt venners venner som også har en stærk techno interesse efter at jeg gik all in.

Musik er nok det nemmeste at skabe nye venner med og der er alder næsten lige meget folk i 30’erne tager ofte til festivaller fordi “hvis det skal være, så er det nu” uanset om de har nogen at tage med eller ej. Men alt kan fungere. Meld dig ind i den lokale tennis klub, tag forbi svømmehallen fast en morgen før arbejde, spørg lidt nysgerrigt ind til kollegaers weekender (med måde, nogle er kun på arbejdet for lønnen). Vi har en stærk foreningskultur i Danmark som kan udnyttes og mange foreninger lader dig prøve en gang eller to før du melder dig ind. Så kan du få en føling med folk i foreningen før du tager springet.

Der er masser af muligheder for nye venner, også i 30’erne, man skal bare lede lidt mere aktivt efter dem, da de ikke kommer naturligt fra skole/gym/uni osv.

Jeg har tættere bånd med venner fra 20-30 end dem jeg fik før det. Nu om dage prøver jeg at holde fast i gode kollegaer, hvis jeg skifter job. Men det er ikke lige så nemt at få venner på arbejdet som det er i uddannelse.

Tror der er rigtig mange der deler din oplevelse. Vi skal være bedre til at række ud og prøve at få nye venner og holde fast i de venner vi har. Mange har samme oplevelse som dig.

Min mor havde slet ikke nogen venner da jeg var lille, men begyndte at få det omkring 45-års-alderen, da hun blev (lokal)politisk aktiv og igen begyndte at dyrke hendes hobbyer. I dag har hun et relativt stort netværk, men hun dyrker det selvfølgelig på en anden måde end en teenager.

Jeg er selv autist, og oplever ikke at jeg får det samme ud af sociale relationer som neurotypiske mennesker gør, og desuden sluger det rigtig meget energi, hvilket jeg i forvejen ikke har så forfærdeligt meget af. Derfor har jeg af eget valg, ikke nogen rigtige venner mere. Jeg synes dog ikke at det er svært at komme i kontakt med andre mennesker, heller ikke selvom jeg er fyldt 30, og for få år siden er flyttet til en ny lille by. Jeg har mange gode bekendtskaber gennem mine hobbyer, helt sikkert også nogle som kunne blive til mere, hvis jeg kunne overskue det. Det er selvfølgelig ikke det samme som at være slyngveninder med ens sidemakker i skolen, men til gengæld kan man “bruge” hinanden på en helt anden måde som voksen, og det er stort set kun fantasien som sætter grænserne for hvad man kan sammen.

Der er rigtig mange mennesker som er ensomme, og som gerne vil andre mennesker, det handler bare om at finde dem. Find nogle miljøer hvor folk har tid og overskud til at være passionerede/nørdede/underlige, og ikke bare kommer en gang ugentligt mellem arbejde og børneputning, og vær åben. Nogle gange tror jeg at man kan blive fastlåst i tanken om at venskaber altid skal være med ligesindede, mens dem som er bedst til at finde voksenvenner typisk er mere åbne for at man ikke nødvendigvis behøves at have den samme alder, tilhøre den samme sociale klasse, eller være det samme sted i livet.

Der kommer nye venner når man får børn. Men ja. folk får travlt, og weekenderne er ofte prioriteret til familie og gamle venner.

Har ikke en eneste ven* der stadig holder ved fra de otte år jeg boede i kbh. Har fra efterskolen, gymnasiet og folkeskolen. Og har nye venner som ofte er kollegaer eller forældre til de andre børn mine børns klasser. Lidt nogle naboer også.

• ud over min Hustru :)